Tidsskriftet Kulturstudier indkalder artikelforslag til efterårsnummeret 2024.

Kulturstudier udkommer skiftevis som temanummer, hvor artiklerne omhandler et overordnet emne, og som omnibusnummer, hvor de enkelte bidrag står alene. I denne omgang indkaldes artikler til temanummeret efteråret 2024.

Fremtidspraktiseringer – forestillinger, fortællinger og materialiseringer af fremtid før og nu

Til dette temanummer søger vi bidrag, der beskæftiger sig med hvordan fremtider praktiseres i nutiden og hvordan de kulturhistorisk har været praktiseret . Praktisering kan både være i form af forestillinger og fortællinger om ønskede eller frygtede fremtider og i form af konkret materiel praksis, der på forskellig vis foregriber eller drager omsorg for en nær eller fjern fremtid.

Fremtiden er ofte blevet opfattet som noget der kun er forestillet, som vi derfor ikke kan undersøge empirisk. I de senere år er fremtiden imidlertid dukket op på nye måder i kultur-fagene; som et fænomen med sin egen kulturhistorie, som en tidslighed eller temporalitet, der altid er sammenfiltret med nutid og fortid og som et etnografisk ’site’ (fx Bryant & Knight 2019) . I historiografi er forskellige ideer om relationen mellem fortid, nutid og fremtid uomgængelig i karakteristikken af forskellige temporale regimer (jf. Koselleck 2004, Hartog 2015), ligesom det bliver hævdet, at det antropocæne destabiliserer forholdet mellem verdenshistorie og ’jordens-historie’ og resulterer i overlappende og konfliktende fremtider (jf . Chakrabarty 2021). Det antropocæne kalder ligeledes på undersøgelser af de kulturhistoriske rødder bag de fremherskende opfattelser af natur, landskab og andre levende arter som uudtømmelige ressourcer for produktion eller for menneskers æstetiske nydelse. Herunder er der brug for kritiske undersøgelser af de teknologiske og forestillingsmæssige ”lock-ins” det fossile samfund er bundet af, og som favoriserer nutidens nydelse over fremtidens (Jackson 2009) . Sammen med globale klimaforandringer og biodiversitetskriser underminerer det antropocæne vores tro på fremtiden og kalder på akut handling her og nu: Fremtiden er NU! (Bjærke & Kverndokk 2022). Trods enighed om nødvendigheden af handling kan der alligevel opstå spændinger mellem praktisering af forskellige fremtider: på den ene side i form af fortidsvendte revitaliseringer af gamle traditioner for selvforsyning og på den anden side de politisk og industristøttede omstillinger, der alene baseres på forventninger til teknologiske løsninger (jf . Kolbert 2021).

Mere lokalt kan fremtiden med ét bryde sammen i konfliktzoner og flygtninge må leve i kronisk midlertidighed og usikkerhed om fremtiden. Covid-19-pandemien igangsatte umiddelbare dystopier og destabiliserede den nære fremtid, da familieritualer og hverdagen derhjemme blev objekt for politiske interventioner . Senest har krigene i Ukraine og Gaza haft uoverskuelige konsekvenser for lokale fremtider, og rusket op forestillinger hos nyere og ældre diasporas og i globale offentligheder.

Ligesom andre af hverdagslivets temporaliteter, rytmer, brud og varigheder er fremtider også formet af og materialiseret i forbrugsgenstande, digitale enheder eller materialer som plastik . I hverdagen kan den nære fremtid og det umiddelbare her-og-nu konkurrere med fjerne fremtider, der rækker ud over ens egen levetid. Nogle praktiserer alternative fremtider i eksperimenter med grøn omstilling, regenerativt landbrug eller i radikal aktivisme, mens andre nøjes med at praktisere overskuelige mikro-utopier gennem affaldssortering, hjemmedyrkning af grøntsager og genbrug. Med andre ord må vi være opmærksomme på, hvordan fremtider også gestaltes og foregribes i daglige rutiner og materiel praksis.

Fremtidspraktisering er dog mere end menneskelige forestillinger og intentioner . I det seneste årti har et nyt felt af multi-species eller mere-end-menneskelige-studier synliggjort og reartikuleret fremtider, som noget vi deler og former sammen med andre levende arter. Dyr og planter er uomgængelige med-aktører i det Donna Haraway har kaldt en ’tyk nutid’; altid-allerede igangværende og sammenfiltret med fortider og fremtider og nye begyndelser (Haraway 2016) . Fremtidspraktiseringer stiller dermed også nye spørgsmål til, hvad kulturhistorie og samtidsanalyse kan være.

Vi inviterer derfor til at undersøge fremtider som noget praktiseret – og til at diskutere nye kulturanalytiske tilgange til og undersøgelser af, hvordan fremtider praktiseres og er blevet praktiseret i offentlige diskurser, individuelle fortællinger, naturforvaltning og primær produktion og hvordan fremtider foregribes, opleves, artikuleres, materialiseres og praktiseres i hverdagslig mikropraksis.

Vi efterspørger artikler på dansk, engelsk, norsk og svensk.

Temanummeret redigeres af Bo Fritzbøger (Københavns Universitet), Fredrik Nilsson (Åbo Akademi), Nina Toudal Jessen (Københavns Universitet) og Tine Damsholt (Københavns Universitet) .

Deadline for abstracts (min ½ side): 15. februar 2024
Forfatterseminar: maj 2024
Deadline for artikelbidrag: 1. juli 2024

Tidsskriftet forventes at udkomme ultimo november 2024