Etikettarkiv: kulturhistoria

Hva vi spiser når vi spiser kjøtt (2023)

På eggekartongen tripper hønene rundt på tunet, koteletter kommer fra glade griser og melken leveres av kuer som spiser deilig, grønt gress. Slik liker vi å tenke om dyrene som gir oss mat. Sannheten er at vi i dag konsumerer mer kjøtt enn før, samtidig som vi vet stadig mindre om dyrene vi spiser. Kjøtt er blitt en ingrediens som ligger ferdig plastpakket i butikken, og koblingen til et levende dyr er forsvunnet.

Forfatterne Karen V. Lykke og Kristian Bjørkdahl skriver om kjøttproduksjon og kjøttkonsum, og viser hvordan dyrehold, slakt, forbruk og matkultur har endret seg fra 1850-årene og frem til i dag. Er det produsentene som gir oss et idyllisert bilde av hvordan dyrene har det? Eller lukker forbrukerne øynene for realitetene? Selv etter sjokkreportasjer om elendige forhold i grisefjøset, påvirkes ikke salget av grillmat.

Hva vi spiser når vi spiser kjøtt er en bok om mat, dyrevelferd og landbrukspolitikk, og et stykke kulturhistorie om livet på gården før og nå

Les mer

Danmark set fra en togkupé (2023)

Boken Danmark set fra en togkupé är skriven av Martin Zerlang. Detta står att läsa om boken på Gads forlags hemsida:

”Denne bog skildrer togets og jernbanens kulturhistorie og beretter om, hvordan en af det 19. århundredes største opfindelser har sat sit præg på hverdagen og kulturen i det moderne Danmark.

Toget og jernbanerne har omskabt landskabet og byerne, ja skabt byer, hundredvis af stationsbyer, ligesom jernbanerne har omskabt tiden, så alle steder har stillet på urene og indrettet sig efter den samme tid. Selv menneskene omskabes af jernbanerne. Politik, økonomi, kunst, litteratur, musik, mentalitet, alt har taget form og farve efter jernbanedriften. Når tingene er ”på skinner”, når der er ”fuld damp på”, når alt bare ”kører”, så er alt også i orden. Køreplanen er model for alle andre planer. Modeltog er ikke bare miniaturemodeller af rigtige tog, men modeller for det gode samfund, hvor alt kører som det skal. Dvs. ”til tiden”.

Jernbanens og bogens første strækning er pionertiden ca. 1840-1870, som starter da lokomotivet Odin i 1847 ruller ud på sin jomfrutur fra København til Roskilde. Den anden strækning er gennembrudstiden 1870-1900. Den tredje strækning er storhedstiden 1900-1920, hvor byporte erstattes af banegårde, og hvor det hele kulminerer med bygningen af Københavns Hovedbanegård. Konsolideringstiden strækker sig fra 1920-1950, mens tiårene efter krigen, 1950-1970, er de store planers tid, ikke mindst Fingerplanen, hvor S-togslinjerne danner de fem fingre for forstadsudviklingen i København. Men det er også den tid, hvor motorvejene begynder at spænde deres asfaltnet ud over landet. I perioden 1970-2000 mister togdriften terræn til bil- og flytrafik, men med det nye årtusind er der åbnet for en renæssance for tog med broer, tunneller, letbane og metro – og med et stigende fokus på kollektiv transport og en grøn udvikling. ”