Tidsskriftet Kulturstudier søger bidrag til temanummeret 2027: Forgængelighed
Forgængelighed er et grundvilkår. At tiden går, er en fundamental menneskelig erfaring, der kan manifesteres i aldring, rynker, kroppens værken eller at miste sine nære. Forgængeligheden kan søges sinket, og der er hele industrier, der lever af at give illusionen om evig ungdom næring eller endda forsøger at skabe mulighed for at give afdøde et efterliv gennem digitale avatarer og kunstig intelligens. Forgængeligheden er dog ikke kun et grundvilkår for menneskelige aktører, den gør sig også gældende i relation til ikke-menneskelige aktører, der eksisterer i tid og formes af tidens gang.
Som samfund forhandler vi løbende, hvordan vi skal håndtere livets forgængelighed. Hvor livets forgængelighed før var integreret i en lang række synlige og nærværende både religiøse og sekulære ritualer, hævder nogle, at døden nu er blevet et større tabu end sex. Andre påpeger behovet for et nyt sprog for sorg og savn i en tid, hvor sociale medier udtynder traditionelle og analoge socialiteter. Dødsdoulaer promoverer ”den gode død”, longevity-eksperter har opskriften på at udskyde døden og AI-genererede sorgrobotter forlænger de dødes tilstedeværelse hinsides det biologiske liv, mens skovbegravelser kan indfælde den forgængelige krop i naturens evige cyklus . Forgængelighed nyder også aktuel opmærksomhed i populærkulturen med TV-programmer som Det Sidste Ord eller bogen Død – 20 fortællinger om at leve (Agger 2025).
Men forgængelighed er mere end afslutningen på det enkelte menneskeliv. Vi taler også om en døende verdensorden. Med Ruslands invasion af Ukraine og Donald Trumps trusler om at overtage Grønland fremstår nationalstater og territorial suverænitet som skrøbelige konstruktioner, og den regel-baserede verdensorden – med NATO, FN, internationale traktater mm. – synes i forfald. Samtidig smelter indlandsisen, arter uddør og klimaangst og klimasorg er grundtoner verden over, særligt blandt dele af den yngre generation. Også på hverdagsniveau håndterer vi forgængelighed i form af udløbsdatoer og bedst-før på vores madvarer, mens andre hverdags-materialiteters varighed – som fx den allestedsnærværende mikroplastik – udgør problemer i deres uforgængelighed. Det synes indlysende, at vi lever i en verden, der ikke blot er i forandring, men også under afvikling. Forgængeligheden er et vilkår, der kræver fornyet refleksion .
Forgængelighed som tematik er på ingen måde ny for den kulturhistoriske og etnografiske forskning. Dødens kulturhistorie er bl.a. behandlet af mentalitetshistorikeren, Philippe Aries l’Homme devant la mort (1977) og både den etnologiske, folkloristiske og antropologiske faghistorie er gennemsyret af ambitioner om at dokumentere levevis, der blev opfattet som uddøende – det være sig de førindustrielle bondesamfunds livsformer og traditioner eller beskrivelser af indfødte folks uvægerlige møde med deres undergang, fx Levi-Strauss’ Tristes Tropique (1955). Hvordan forholder de faghistoriske kanondannelser og paradigmer sig til spørgsmål om forgængelighed? Hvordan kan vi forstå frygten for kulturel uddøen, kulturel homogenisering eller kulturel modstandskraft? Hvilke perspektiver kan vi finde kulturhistorisk og etnografisk til at reflektere over forgængeligheden og dens skiftende betydning i de livsverdener, vi udforsker?
Forgængelighed peger helt centralt på tidens gang og vi inviterer hermed til en udforskning af forgængelighed i lyset af, at tiden selv synes udfordret i lyset af de nutidige kriser, krige, pandemier, klimaforandringer og katastrofer, vi dagligt må forholde os til (jf. Chakrabarty 2021). En tematisering af forgængelighed giver hermed mulighed for at diskutere beslægtede begreber og rimer på andre igangværende samtaler om forfald, ruiner og ødelæggelse . Forgængelighed taler til disse tematiseringer, men tillader en accentuering af tidens gang, og de forskellige muligheder den både åbner og lukker.
Med dette temanummer inviterer vi til både kulturhistoriske og etnografiske bidrag, der undersøger og diskuterer: hvordan mennesker før og nu forstår, forvalter og forhandler forgængelighed i forskellige sammenhænge – det være sig kroppens, hverdagsobjekternes, familiens, kulturens, nationens, naturens eller planetens forgængelighed – og hvordan forgængelighed opleves, artikuleres, materialiseres og praktiseres i hverdagen, i offentlige diskurser og individuelle fortællinger.
Vi modtager artikler på dansk, norsk, svensk – og engelsk.
Temanummeret redigeres af gæsteredaktørerne Andreas Bandak og Ida Hartmann (Tværkulturelle og Regionale Studier, KU) i samarbejde med Tine Damsholt (redaktionen for Kulturstudier).
Deadlines:
Deadline for abstracts (min ½ side): 1. december 2026
Forfatterseminar i april 2027 (deadline for udkast hertil 31. marts 2027).
Færdigt manuskript til fagfællebedømmelse afleveres: 25. juni 2027
Endelig deadline efter peer-review og redaktion: 1. oktober 2027
Udgivelse: 15. december 2027
Læs mere om tidsskriftet og find skrivevejledning på http://tidsskriftetkulturstudier.dk/om-kulturstudier/
Abstracts og eventuelle spørgsmål sendes til: kontakt.kulturstudier@gmail.com
Referencer:
Agger, Anders (2025):
Aries, Philippe (1977/1982): The Hour of Our Death – The Classic History of Western Attitudes Toward Death Over the Last One Thousand Years . Knopf Doubleday Publishing Group.
Chakrabarty, Dipesh (2021): The Chronopolitics of the Anthropocene: The pandemic and our sense of time.
Flohr Sørensen, Tim (2018): ‘En fortælling om to kirkegårde – forfald og erindring på psykiatriske hospitalers gravpladser’,
Freud, Sigmund (1916/1957): ‘On Transience’, Works of Sigmund Freud, James Strachey et al (eds) London: The Hogarth Press.
Hage, Ghassan ed. (2021):
Lear, Jonathan (2022): Imagining the End. Mourning and Ethical Life. Cambridge, MA: The Belknap Press of Harvard University Press.
Levi-Strauss, Claude (1955): Tristes Tropiques, Librairie Plon.