CFA Kulturstudier: Monumenters hverdagsliv

Tidsskriftet Kulturstudier indkalder artikelforslag til temanummeret 2026:

Monumenters hverdagsliv

Monumenter har altid været et problem, men lige meget hvor ofte vi har udfordret, udvisket, nedrevet eller glemt dem, bliver vi ved med at skabe dem på ny. (Bass 2024) I de seneste år har mindesmærker og statuer i det offentlige rum genvundet og genfundet politisk og social opmærksomhed. Bevægelser som #MeToo og #BlackLivesMatter har været med til at (gen)antænde debatten om den monumentale kulturarv som et markant udtryk for kolonial, social og racial ulighed i fortid og nutid, herunder bredt understøttede initiativer til at imødegå monumentlandskabets repræsentative skævhed ved at rejse nye statuer af kvinder, migranter, arbejdere og andre underrepræsenterede grupper i mindekulturen og kunsten i det offentlige rum. I selve denne bevægelse rejser der sig nogle interessante spørgsmål.

Skal de nye monumenter efterligne fortidens mere eller mindre vellignende bronzeskulpturer på plint, eller giver de mulighed for at genopfinde og gøre op med de traditionelle formater? Er det overhovedet meningsfuldt at blive ved med at hædre og ophøje individer på denne vis ? Og hvad sker der med monumenterne efter indvielsen, når den første opstandelse har lagt sig?

Hvad er i det hele taget et monument?

Bidrag til temanummeret kan for eksempel undersøge modtagelsen og brugen af monumenter som private og politiske mødesteder, som fikspunkter i borgernes individuelle eller kollektive ruter gennem byen, som medskabere af konkrete byrum, som bærere af personlige eller generationelle minder og fortællinger, som lærreder for alternative budskaber og betydninger eller som knudepunkter i det administrative og infrastrukturelle netværk, der binder byer og lokalsamfund sammen.

Les hele CFA her

Deadlines:

Deadline for abstracts (min ½ side): 10. december 2025
Forfatterseminar: primo marts 2026
Deadline for færdige artikelbidrag: 16. juni 2026
Peer review: medio august
Deadline for reviderede artikler: primo oktober
Udgivelse: 15. december 2026