{"id":1559,"date":"2024-01-11T10:18:21","date_gmt":"2024-01-11T08:18:21","guid":{"rendered":"https:\/\/blogs2.abo.fi\/etnologi-folkloristik-norden\/?p=1559"},"modified":"2024-01-10T10:22:08","modified_gmt":"2024-01-10T08:22:08","slug":"cfp-tidsskriftet-kulturstudier","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blogs2.abo.fi\/etnologi-folkloristik-norden\/2024\/01\/11\/cfp-tidsskriftet-kulturstudier\/","title":{"rendered":"CFP: Tidsskriftet kulturstudier. Fremtidspraktiseringer\u2013 forestillinger, fort\u00e6llinger og materialiseringer af fremtid f\u00f8r og nu"},"content":{"rendered":"<p>Tidsskriftet Kulturstudier <a href=\"http:\/\/tidsskriftetkulturstudier.dk\/call-for-papers\/\">indkalder artikelforslag<\/a> til efter\u00e5rsnummeret 2024.<\/p>\n<p>Kulturstudier udkommer skiftevis som temanummer, hvor artiklerne omhandler et overordnet emne, og som omnibusnummer, hvor de enkelte bidrag st\u00e5r alene. I denne omgang indkaldes artikler til temanummeret efter\u00e5ret 2024.<\/p>\n<h6>Fremtidspraktiseringer \u2013 forestillinger, fort\u00e6llinger og materialiseringer af fremtid f\u00f8r og nu<\/h6>\n<p>Til dette temanummer s\u00f8ger vi bidrag, der besk\u00e6ftiger sig med hvordan fremtider praktiseres i nutiden og hvordan de kulturhistorisk har v\u00e6ret praktiseret . Praktisering kan b\u00e5de v\u00e6re i form af forestillinger og fort\u00e6llinger om \u00f8nskede eller frygtede fremtider og i form af konkret materiel praksis, der p\u00e5 forskellig vis foregriber eller drager omsorg for en n\u00e6r eller fjern fremtid.<\/p>\n<p>Fremtiden er ofte blevet opfattet som noget der kun er forestillet, som vi derfor ikke kan unders\u00f8ge empirisk. I de senere \u00e5r er fremtiden imidlertid dukket op p\u00e5 nye m\u00e5der i kultur-fagene; som et f\u00e6nomen med sin egen kulturhistorie, som en tidslighed eller temporalitet, der altid er sammenfiltret med nutid og fortid og som et etnografisk \u2019site\u2019 (fx Bryant &amp; Knight 2019) . I historiografi er forskellige ideer om relationen mellem fortid, nutid og fremtid uomg\u00e6ngelig i karakteristikken af forskellige temporale regimer (jf. Koselleck 2004, Hartog 2015), ligesom det bliver h\u00e6vdet, at det antropoc\u00e6ne destabiliserer forholdet mellem verdenshistorie og \u2019jordens-historie\u2019 og resulterer i overlappende og konfliktende fremtider (jf . Chakrabarty 2021). Det antropoc\u00e6ne kalder ligeledes p\u00e5 unders\u00f8gelser af de kulturhistoriske r\u00f8dder bag de fremherskende opfattelser af natur, landskab og andre levende arter som uudt\u00f8mmelige ressourcer for produktion eller for menneskers \u00e6stetiske nydelse. Herunder er der brug for kritiske unders\u00f8gelser af de teknologiske og forestillingsm\u00e6ssige \u201dlock-ins\u201d det fossile samfund er bundet af, og som favoriserer nutidens nydelse over fremtidens (Jackson 2009) . Sammen med globale klimaforandringer og biodiversitetskriser underminerer det antropoc\u00e6ne vores tro p\u00e5 fremtiden og kalder p\u00e5 akut handling her og nu: Fremtiden er NU! (Bj\u00e6rke &amp; Kverndokk 2022). Trods enighed om n\u00f8dvendigheden af handling kan der alligevel opst\u00e5 sp\u00e6ndinger mellem praktisering af forskellige fremtider: p\u00e5 den ene side i form af fortidsvendte revitaliseringer af gamle traditioner for selvforsyning og p\u00e5 den anden side de politisk og industrist\u00f8ttede omstillinger, der alene baseres p\u00e5 forventninger til teknologiske l\u00f8sninger (jf . Kolbert 2021).<\/p>\n<p>Mere lokalt kan fremtiden med \u00e9t bryde sammen i konfliktzoner og flygtninge m\u00e5 leve i kronisk midlertidighed og usikkerhed om fremtiden. Covid-19-pandemien igangsatte umiddelbare dystopier og destabiliserede den n\u00e6re fremtid, da familieritualer og hverdagen derhjemme blev objekt for politiske interventioner . Senest har krigene i Ukraine og Gaza haft uoverskuelige konsekvenser for lokale fremtider, og rusket op forestillinger hos nyere og \u00e6ldre diasporas og i globale offentligheder.<\/p>\n<p>Ligesom andre af hverdagslivets temporaliteter, rytmer, brud og varigheder er fremtider ogs\u00e5 formet af og materialiseret i forbrugsgenstande, digitale enheder eller materialer som plastik . I hverdagen kan den n\u00e6re fremtid og det umiddelbare her-og-nu konkurrere med fjerne fremtider, der r\u00e6kker ud over ens egen levetid. Nogle praktiserer alternative fremtider i eksperimenter med gr\u00f8n omstilling, regenerativt landbrug eller i radikal aktivisme, mens andre n\u00f8jes med at praktisere overskuelige mikro-utopier gennem affaldssortering, hjemmedyrkning af gr\u00f8ntsager og genbrug. Med andre ord m\u00e5 vi v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, hvordan fremtider ogs\u00e5 gestaltes og foregribes i daglige rutiner og materiel praksis.<\/p>\n<p>Fremtidspraktisering er dog mere end menneskelige forestillinger og intentioner . I det seneste \u00e5rti har et nyt felt af multi-species eller mere-end-menneskelige-studier synliggjort og reartikuleret fremtider, som noget vi deler og former sammen med andre levende arter. Dyr og planter er uomg\u00e6ngelige med-akt\u00f8rer i det Donna Haraway har kaldt en \u2019tyk nutid\u2019; altid-allerede igangv\u00e6rende og sammenfiltret med fortider og fremtider og nye begyndelser (Haraway 2016) . Fremtidspraktiseringer stiller dermed ogs\u00e5 nye sp\u00f8rgsm\u00e5l til, hvad kulturhistorie og samtidsanalyse kan v\u00e6re.<\/p>\n<p>Vi inviterer derfor til at unders\u00f8ge fremtider som noget praktiseret \u2013 og til at diskutere nye kulturanalytiske tilgange til og unders\u00f8gelser af, hvordan fremtider praktiseres og er blevet praktiseret i offentlige diskurser, individuelle fort\u00e6llinger, naturforvaltning og prim\u00e6r produktion og hvordan fremtider foregribes, opleves, artikuleres, materialiseres og praktiseres i hverdagslig mikropraksis.<\/p>\n<p>Vi eftersp\u00f8rger artikler p\u00e5 dansk, engelsk, norsk og svensk.<\/p>\n<p>Temanummeret redigeres af Bo Fritzb\u00f8ger (K\u00f8benhavns Universitet), Fredrik Nilsson (\u00c5bo Akademi), Nina Toudal Jessen (K\u00f8benhavns Universitet) og Tine Damsholt (K\u00f8benhavns Universitet) .<\/p>\n<p>Deadline for abstracts (min \u00bd side): 15. februar 2024<br \/>\nForfatterseminar: maj 2024<br \/>\nDeadline for artikelbidrag: 1. juli 2024<\/p>\n<p>Tidsskriftet forventes at udkomme ultimo november 2024<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Tidsskriftet Kulturstudier indkalder artikelforslag til efter\u00e5rsnummeret 2024. Kulturstudier udkommer skiftevis som temanummer, hvor artiklerne omhandler et overordnet emne, og som omnibusnummer, hvor de enkelte bidrag st\u00e5r alene. I denne omgang indkaldes artikler til temanummeret efter\u00e5ret 2024. Fremtidspraktiseringer \u2013 forestillinger, fort\u00e6llinger og materialiseringer af fremtid f\u00f8r og nu Til dette temanummer s\u00f8ger vi bidrag, der besk\u00e6ftiger &hellip; <a href=\"https:\/\/blogs2.abo.fi\/etnologi-folkloristik-norden\/2024\/01\/11\/cfp-tidsskriftet-kulturstudier\/\" class=\"more-link\">Forts\u00e4tt l\u00e4sa <span class=\"screen-reader-text\">CFP: Tidsskriftet kulturstudier. Fremtidspraktiseringer\u2013 forestillinger, fort\u00e6llinger og materialiseringer af fremtid f\u00f8r og nu<\/span> <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":645,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[16],"tags":[264,348],"class_list":["post-1559","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-calls-for-abstracts","tag-framtid","tag-tidsskriftet-kulturstudier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blogs2.abo.fi\/etnologi-folkloristik-norden\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1559","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blogs2.abo.fi\/etnologi-folkloristik-norden\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blogs2.abo.fi\/etnologi-folkloristik-norden\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogs2.abo.fi\/etnologi-folkloristik-norden\/wp-json\/wp\/v2\/users\/645"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogs2.abo.fi\/etnologi-folkloristik-norden\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1559"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/blogs2.abo.fi\/etnologi-folkloristik-norden\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1559\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1561,"href":"https:\/\/blogs2.abo.fi\/etnologi-folkloristik-norden\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1559\/revisions\/1561"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blogs2.abo.fi\/etnologi-folkloristik-norden\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1559"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogs2.abo.fi\/etnologi-folkloristik-norden\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1559"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogs2.abo.fi\/etnologi-folkloristik-norden\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1559"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}